businesscase.dk > Nyheder > business case > Uærlige tal skader altid business casen
lommeregner og tal

Uærlige tal skader altid business casen

1stroke taler vi meget om, at alt for mange romantiserer business casen – dvs. at tal og argumenter bliver pyntet i sådan en grad, at når det kommer til den praktiske udførelse, så kan projektet ikke lade sig gøre – og de fremskrevne gevinster kan derfor heller ikke realiseres.

Men hvorfor romantiserer så mange så business casen?

Typisk sker det, fordi man vil presse en beslutning om en stor investering igennem. Og når beslutningen om investeringen er trumfet igennem står man med håret i postkassen. Den romantiske drøm om business casen bliver til et mareridt. De romantiske tal holder ikke – og selvfølgelig bliver man opdaget. Det er ikke muligt at skjule de forkerte tal og argumenter, når først projektet kører.

F-35 og forsvarets hede drømme

Indkøbet af de nye kampfly til forsvaret er et eksempel på en business case, hvor tal og argumenter umiddelbart syntes at blevet romantiseret. Senest er det målingerne om støjgenerne, der har vist sig ikke at holde stik. Sidste gang var det flyenes placering på Flyvestation Skrydstrup, der ikke længere holdt stik og dermed endte på øretævernes holdeplads.

De uærlige tal bliver altid opdaget

Indkøbet af F-35 er et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når man romantiserer business casen – og ligeledes også et bevis for, at uanset hvor godt man forsøger at skjule de uærlige tal, så bliver de altid opdaget. Bl.a. skriver Berlingske om det i denne artikel

”Men de uærlige tal afslører, at både embedsværket og ministre er villige til at bruge falsk markedsføring for at fremme et i øvrigt fornuftig politisk valg. Den form for politisk manipulation afsløres før eller siden, om ikke andet når det til sin tid viser sig, at F-35 flyene ikke kommer i nærheden af de flyvetimer og den rådighedsgrad, der blev lagt til grund i 2016. Danmark bliver på et senere tidspunkt nødt til at købe flere end de 27 flystel, der nu er besluttet.”

Der er ingen tvivl om, at man er nødt til at gennemføre investeringen, da de nuværende F16 kampfly snart ikke kan mere. Danmark skal have kampfly, men hvorfor stikker man blår i øjnene på sig selv og andre og angiver en urealistisk pris? Regningen kommer jo alligevel, da de gamle fly har nået ”end of life”! Man burde opstille et realistisk budget, som så kan inkluderes i business casen.

Husk den løbende opdatering

Business casen har mange versioner – og tommelfingerreglen er, at du altid skal kigge frem og opdatere. Senest er det også kommet frem, at vedligeholdelsen af flyene er blevet væsentligt dyrere en først antaget.Hvorfor det præcist er sket i Forsvarets tilfælde, kan vi kun spå om. Måske er det en bevidst handling? Måske er det dårligt håndværk af dem, som har siddet med beregningerne? Måske er det bare svært at spå om fremtiden?

Du skal ikke tro, du skal vide!

At spå, tror vi heller ikke på i 1stroke. Derfor er det vigtigt hele tiden at opdatere business casen, når der kommer ny viden. Derfor skal business casens beregningsdel, og i særdeleshed forudsætningerne, kunne genberegnes. Og hvis business casen ikke viser sig positiv længere, så skal man tage sit ansvar på sig og stoppe initiativet. – Det er så ikke en option for Forsvaret i det konkrete tilfælde her, hvor de nuværende kampfly er pensionsmodne – men måske de næste gang skal arbejde med ærlige tal, så de ikke skal bede om tilgivelse, men få den samlede tilladelse, inden de går i gang med implementeringen.

Skal 1stroke hjælpe dig med en ærlig business case? Du er velkommen til at kontakte 1stroke for en uforpligtende snak.

1strokes motto er “Altid en god business case”. Vi arbejder for at gøre det rigtige i 1.forsøg – deraf “1stroke”. Vi har erfaringen og værktøjerne til at angribe en business case med ærlige tal, alt andet vil skade vores omdømme. Alle tal skal kunne forklares og tåle at se dagens lys.