Hjertet af business casen – gevinsterne
Du er måske allerede godt i gang, men har brug for at få gevinstoverblikket og det, vi kalder ‘hjertet af business casen’. I den første blog kom vi ind på det at forstå business casens sammenhæng med virksomhedens strategi, og det man ville opnå med sit initiativ. Vi kom også ind på vigtigheden af at forstå ”as-is” og ”to-be”.
Gevinstoverblikket
Dette indlæg her koncentrerer sig om det, vi kalder ´hjertet af business casen´ – nemlig gevinstoverblikket. Og en meget central del af bøgerne ”Mastering the business case” og ”Business case 361° ”.
Hvorfor?
Fordi gevinststyring går lige til kernen i en af de centrale discipliner: Forståelsen for forbindelsen mellem forretningsmålene og de løftestænger (enablers og features), der kommer af at gennemføre et projekt.
Løftestænger, ændringsaktiviteter og gevinster sammenkobler du med forretningsmålene fra strategien. Omkostninger og gevinster estimeres, måles, styres, dokumenteres og rapporteres. Det kan alt sammen opsummeres i den mest centrale figur i arbejdet med business cases; gevinstoverblikket eller “the benefit dependency map,” som det kaldes på engelsk.
Et eksempel på denne sammenhæng bliver vist i figuren nedenfor:
The Benefit Dependency Map er inddelt i fem sammenhængende emneområder:
- Forretningsmæssige målsætninger
- Slutgevinster
- Mellemliggende eller understøttende gevinster
- Forretningsændringer
- Løftestænger og relevante funktionaliteter for gevinstrealiseringen
Hvis udarbejdelsen af dette gevinstoverblik skulle starte “the right way”, så var det fra højre mod venstre. Derfor begynder vi med at definere slutmålet dvs. de forretningsmæssige målsætninger; altså det vi i sidste ende skal opnå, hvad enten det er bedre økonomi eller større effekt af en indsats (det kom vi også ind på i den første blog). På denne måde sikrer man sig, at forretningsmålene bliver effektivt understøttet. Men endnu mere vigtigt er, at vi rent faktisk med business casen arbejder i den rigtige retning og understøtter en prioriteret opgave.
Hvis man derimod begynder med løftestængerne, kan støtten til forretningsmålene miste fokus og business casen “leve sig eget liv” uden sammenhæng til resten af organisationen. Der kan dog være et potentiale fra ny teknologi, der leder til nye gevinster og værdi for virksomheden, som ikke endnu har et afsæt i strategien og dermed i de forretningsmæssige målsætninger. Det opdager du undervejs…
Gevinstoverblikket igennem business casen tre liv
Dem, som har taget gevinstoverblikket til sig og anvender det til fulde, bruger dette diagram aktivt over for alle interessenterne i business casens tre liv – før, under og efter implementeringen af enableren:
Nu er du forhåbentlig blevet lidt klogere i forhold til at skrive videre på din business case. Og hvis du har brug for hjælp, afholder vi både kurser i business case og gevinstrealisering – for staten og private og tilbyder dig et gratis re-view af din business case – læs mere her.