Sundhedsøkonom tror ikke på Sundhedsplatformens business case
Ifølge tidsskriftet Dagens Medicin (7. april 2017) mener Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard, at Region Hovedstadens business case for Sundhedsplatformen ikke holder. Han kan nemlig ikke finde nogen form for dokumentation for regionens vurdering af omkostninger eller gevinster.
Jes Søgaard påpeger, at det er urealistisk at bygge en business case på, at alle krav skal opfyldes (i alt 2500) og savner dokumentation for, at denne forudsætning bliver overholdt. Erfaringer fra implementeringer i USA, Holland og England er ikke inddraget, og det savner Jes Søgaard, som databaseret dokumentation for business casen. Før- og eftermålinger indgår heller ikke som en del af business casen. Der er med andre ord ikke udarbejdet en base-line for nuværende effektivitet og omkostninger.
Region H forventer at spare 10,5 mia. kr. over godt 10 år ved at implementere sundhedsplatformen, der koster ca. 3 mia. kr. inklusiv implementering. Der estimeres en årlig gevinst på 575-910 mio. kr., hvilket giver et årligt afkast på mellem 17 og 26 pct.
Ifølge Dagens Medicin skal de økonomiske gevinster komme fra bedre medarbejdertilfredshed, bedre patientsikkerhed og mere effektive processer og arbejdsgange samt patientforløb. Alle disse effekter forudsætter et gnidningsfrit implementeringsforløb uden de store usikkerhedsfaktorer og risikomomenter. En nøglefaktor i et sådant ideelt implementeringsforløb er, at der er styr på interessenterne, og at alle, der har betydning for projektet, arbejder konstruktivt med.
Endnu en gang er en business case mere end blot beregninger, det er i særdeleshed også et forandringsprojekt. Et projekt, hvor alle – også ansvarlige læger, skal være med til at løfte de forandringer, som kræves når medarbejderne skal være tilfredse, trods besparelser, og når arbejdsgange og patientforløb skal digitaliseres. Enhver form for modstand mod Sundhedsplatformen fra lægelig eller sygeplejefaglig og sekretærfaglig side er en trussel mod platformens implementering og dermed business casen – eller for at være mere præcis – en trussel mod at gevinster realiseres i det budgetterede omfang.
Som professor Jes Søgaard også fremhæver, mangler der en systematisk kortlægning af udgangspunktet, og hvad det egentlig kræver at indfri besparelserne og dermed realisere den gode business case. “Det bliver derfor nærmest gætværk”, som professoren udtrykker det.
Der er mange meninger om, hvor god business casen er og om den er realistisk, dvs. om forudsætningerne holder. Men et er sikkert – det er et højrisiko projekt med manglende opbakning som den helt store usikkerhed. Et godt forarbejde kunne have reduceret risikoen, også risikoen for at gevinsterne ikke realiseres. Det kræver dog en mere metodisk tilgang til det at udarbejde en business case, herunder en modning af business casen igennem dens tre liv (før implementering, under implementering og gevinstrealisering).
Når 1stroke medvirker til eller holder kurser i udarbejdelse af business cases følger de altid internationale standarder. En solid metodisk tilgang indeholder bl.a. følgende:
1) Inddragelse af alle relevante interessenter
2) Udpegning af gevinstejere, etablering af en base-line (nu-situation)
3) Etablering af et gevinstoverblik med beregningsforudsætninger
4) Indgående analyse og håndtering af risici, herunder interessenthåndtering
5) Forandringsledelse
6) En solid og alment accepteret plan for kommunikation og gevinstrealisering.
Du kan læse mere om 1strokes metoder og tilbud til at arbejde med business cases her.
