businesscase.dk > Nyheder > artikler om business case > Det er nederen at være nede – og det koster…
no signal, no website

Det er nederen at være nede – og det koster…

Hvad er business casen ved at være nede – sådan utilsigtet offline – en dag som Black Friday?

Inden, under og efter Black Friday 2017 var der en del artikler om detailhandlen. – Var den klar til at modstå det online pres? Og hvad var konsekvenserne ved at være nede?

Nedenfor er brudstykker fra min seneste bog, som omhandler dette emne:

I forbindelse med 1stroke’s arbejde med kunder er vi blevet spurgt mange gange, hvordan man værdisætter gevinsten ved at undgå et nedbrud, således investeringen kan retfærdiggøres, og business casen kan godkendes af ledelsen.

  • Hvad skal man skrive ind i business casen for fremadrettet at undgå nedbrud af en router?
  • Hvordan kan man undgå, at ens nøglemedarbejder – som er den eneste i organisationen, der kan opdatere den centrale applikation – pludselig forlader virksomheden?

Ulrik Nottelmann leder af Danish Academy Prudent Management, forsikringsmægler og mangeårig ekspert indenfor risikoafdækning siger: “Udfordringen er, at 85 pct. af samtlige firmaer eller organisationer ikke har en ordentlig risikoafdækning af deres virksomhed.” Han tilføjer:

“Det handler om at forstå forretningen og de understøttende processer. Hvor er risikoområderne? Hvor stor er omkostningerne ved, at en hændelse rammer os? Og hvor længe går der, inden vi er oppe og har genskabt en normal driftssituation. Resultatet af denne analyse afdækker behovet for størrelsen af ens egenkapital, eller hvordan risikoen skal dækkes af forsikringer”.

Figuren nedenfor viser et eksempel på, hvordan en indtægt bliver påvirket af et nedbrud, når kunden har et alternativ, som de kan søge hen imod.

 

Eksempel på indtægsprofil ved et nedbrud

 

graf, online nedbrud

 

Sandsynligheden for at miste kunder er stor, da kunderne søger hen mod alternativet og bliver der. Størrelsen af dette tab afhænger af faktorer som bl.a. længden af nedbruddet, hvor høj tilfredsheden er med den nuværende løsning (kunde-loyalitet og kunde-goodwill), samt hvor velinformerede kunderne er i forløbet.

Tiden før alle potentielle kunder vender tilbage afhænger af de samme faktorer, som definerer størrelsen af tabet. Dertil skal lægges den omkostning, som er nødvendig for at kunne etablere en “normal situation” igen. Skal der flyves specialister ind fra andre steder i verden? Skal der købes nyt hardware? Skal der etableres eller ryddes op i data, som er ødelagt pga. nedbruddet? Hvilke øvrige dele af virksomheden vil blive påvirket af nedbruddet såsom kundeservice?

Et eksempel på “single point of failure”  kunne være en virksomhed, der tilbyder strøm til elbiler via ladestandere, og som i deres betalingsmodul bruger en underleverandør til verifikation af betalingskort. Går verifikationen ned, går virksomheden, der sælger el til biler, også ned. Det skal med i risikoafdækningen.

 

Tabet ved et evt. nedbrud kan opgøres som følgende:

Tab af indtægter (ca. xxx kr. i timen) plus merarbejde (ca. xxx i timen). Er der kun 1 medarbejder, som kan skabe den normale drifttilstand, kræver det, at medarbejderen også er tilgængelig i ferieperioder og uden for normal arbejdstid. Det skal helt klart også med i risikoafdækningen.

Kan du bruge flere råd, kan jeg anbefale dig at købe bogen Business Casen 361° – hele vejen rundt om gevinstrealisering” eller booke et kursus i “Business case og gevinstrealisering.