Det er de forkerte, som skriver business casen!

Martin J. Ernst, CEO 1stroke 

1strokes hovedkonklusion de seneste år, i forbindelse med den årlige undersøgelse af danskerne brug af business case og gevinstrealisering, er, at det er de forkerte, der skriver business casen. Undersøgelserne, med over 1000 respondenter, viser, at det er projektlederen, der skriver business casen, og i de værste tilfælde it-projektlederen. Det er en fundamental forkert tilgang til arbejdet med business cases.

Hvorfor er det nu slemt? Fordi, det er den, der har indsigten i forretningen – den forretningsansvarlige, der skal forholde sig aktivt til business casen og derfor ”skrive” den. Det skal blandt andet vurderes, hvordan business casen påvirker den eksisterende forretning. Hvad bliver bedre? Bliver noget værre? Hvad er de regnskabsmæssige konsekvenser?

En projektleder har typisk ikke dette overblik og kan heller ikke drages til ansvar for, hvor meget der kan opnås i form af gevinster som mersalg, effektiviseringer og besparelser. Projektlederen har ansvar for, at projektet lykkes og dermed grundlaget for business casen, men ikke det forretningsmæssige ansvar for gevinstrealiseringen, som også ligger i business casen.

I denne artikel fra DKNYT  bliver to konsulenthuse nævnt, at deres business case-beregninger er lyserøde. Dette er et kongeeksempel på, at det er de forkerte, som skriver business casen. Læs også version2s artikel om Sunhedsplatformen. Det skal altid være modtagerne af produktet, som skal ”lægge hoved på blokken” og være enig i, hvad potentialet er. Ellers er business casen ikke noget værd for organisationen. Og så ender det med, som det har gjort i dette tilfælde, at ingen tager ansvar – og aben ligger hos to konsulenthuse, som skriver en business case på vegne af deres kunder.

Hvordan skal det så gøres?

Nu er jeg selv konsulent, så jeg vil til enhver tid påstå, at vi kan bridrage til en business case. Vi kan bruges i starten af arbejdet med business casen, da vi tilføjer struktur til arbejdet, erfaring fra tidligere etc. I figuren nedenfor ses de tre typiske modningstrin i udviklingen af en business case.

Version 0 og 1 kan konsulenter godt være med til at skrive, men jo længere man kommer i modningen, så skal modtagerne af ”outputtet” og dem alene sikre, at business casen er valid. Der er meget som tyder på, at ingen af de to business cases har været forbi modtagerne. Dermed er det alene en version 0 af business casen, og den kan alene tjene det formål, at vurdere potentialet – og om der skal arbejdes videre med en version 1 og 2 af business casen.

En solid business case kræver indsigt i de rigtige værktøjer og processer for, at gevinsterne kan hentes på den anden side.

Vil du vide mere om business cases, og hvordan du skal gribe det rigtigt an, så kontakt vores ekspert Martin J. Ernst og hør om 1strokes muligheder for at hjælpe dig på vej.