businesscase.dk > Nyheder > Aktuelle nyheder > Bededag og business casen

Bededag og business casen

Varme hveder hører sig til på Store Bededag – og da biskoppen Hans Bagger ved lov i 1686 indførte, at der ikke måtte arbejdes på Store Bededag – lavede bagerne en business case!

“Vi arbejder lidt længere om torsdagen – så sælger vi frisk brød om aftenen, der med fordel kan ristes om morgenen”

Den aftale blev bagerne for godt 350 år siden enige om – og på den måde sikrede de mange bagere deres indtægt på en ellers indtægtsfri dag.

Traditionen lever i dag i bedste forstand. Man vurderer, at der bliver solgt op mod t0 millioner hveder dagen bare i dag.

Har din virksomhed så godt styr på business casen, at den også høster gevinster, selvom medarbejderne holder fri? Kontakt 1stroke for at høre mere om, hvordan I udarbejder en god business case.

 

Business Case ønsker alle en rigtig god bededagsferie

 

Opdatering som følge af regeringens forslag om at sløjfe bededagen. Dette er en blog skrevet på Version2 (bloggen kan ses her). 

 

Bededags business casen – den oprindelige og den aktuelle

 

Jeg har tidligere skrevet en artikel på businesscase.dk omkring bededagens business casen.  Her handlede det om at det i 16-århundrede, var blevet indført en helligdag, som samlede en række religiøse dage (store som små). På denne nye store bededag måtte der ikke arbejdes. En række erhverv herunder bagerne måtte finde på noget, så de fastholdt deres omsætning trods arbejdsforbuddet. Bagerne var kreative. Vupti, så var traditionen med salg af hveder opstået. Læs artiklen her: https://businesscase.dk/bededag-og-business-casen/

Dette er ikke den længste artikel på businesscase.dk, men nu er der en anledning til at opdatere den. Anledningen er det regeringsoplæg, som blev præsenteret før jul, og som forventes behandlet og besluttet, som noget af det første i dette år. 

Jeg har ville holde mig ude af debatten, da rigtig mange i forvejen har blandet sig, men nu klør det i fingrene i sådan grad, at bloggen er uundgåelig. 

Jeg beklager denne blog måske er til den lange side (og ikke har så meget med it at gøre, som ellers Version2 er fokusert på), men husk at tanke en god kop kaffe, the, vin eller hvad du ønsker at nyde mens du læser.

Hvorfor? 

Hvorfor? Er nok den typiske reaktion fra mange. Nok fordi ingen af os kan se idéen i business casen for at afskaffe en helligdag. Som jeg forstår det bl.a. på sidste weekends ”debat” arrangeret af det Radikale, at vi skal finansiere den militære forpligtelse (det med NATO og de par procent af BNP, som skal bruges på vores forsvar). I ugen der gik blev det klart at regeringen koblede forhandling om forsvarsforliget hårdt sammen med afskaffelsen af bededag, bl.a. ved brug af argumenter som ønske om og kampen for fred og demokrati. Var man ikke med på at afskaffe bededag, så var man heller ikke med på resten. 

At afskaffelsen af bededag skulle kunne finansiere denne fred og demokrati, har jeg godt nok svært ved at se. Dog blev jeg gjort opmærksom på Steen Bocians indlæg i Børsen: 

Den er god nok. Selvom det måske umiddelbart kan lyde besynderligt, kan man godt finansiere øgede offentlige udgifter ved at inddrage store bededag.

Statens indtægter er lidt firkantet sagt en funktion af den økonomiske aktivitet. Vi beskatter både virksomhedernes overskud og medarbejdernes løn, så hvis produktionen stiger, er der mere at beskatte – og omvendt, hvis produktionen falder.

Læs hele artiklen her (desværre bag betalingsvæg): https://borsen.dk/nyheder/okonomi/en-fridag-mindre-giver-reel-finansiering

Han fortsætter også i denne artikel (også her desværre bag en betalingvæg): https://borsen.dk/nyheder/opinion/forstaa-og-indrom-det-nu-faerre-helligdage-virker-ligesom-andre-reformer-paa-godt-og-ondt

En anden på Facebook gav mig denne forklaring: 

En ekstra arbejdsdag øger BNP med ca. 10 mia. kr., heraf lander de 5 mia. i statskassen.

BNP er 2.500 mia. kr. og en ekstra arbejdsdag må forventes at øge BNP med 1/250* 2.500 mia. = 10 mia.

Jeg var ved at tabe både næse og mund ved dette opslag. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. 

Dette er en regnearksøvelse, som på ingen måde giver mening. Man har normalt 220 arbejdsdage (ikke 250, som der bruges i eksemplet). Dvs. vi øger kapaciteten med under en halv procent. Business casen hænger kun sammen, hvis der kan kapitalisere fra denne kapacitetsforøgelse bl.a. gennem øget salg. Der er et utal af brancher, hvor det ikke er muligt. Marked er sikkert mættet. Fair nok der er også eksempler på at der kommer lidt ud af det. Men jeg tvivler på at 10 mia. gode danske kroner er resultatet – og endnu mere, at halvdelen ryger i statskassen.

Både arbejdsgivere og fagbevægelse anfægter regeringsindblandingen, som et direkte angreb på den danske model, hvor arbejdsmarkedsforholdene netop er en forhandling og aftale opnået imellem disse parter. Specielt disse organisationer beskylder regeringen for at bruge ”omvendt bevisbyrde”, når nu Finansministeriet påstår at for at øge arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidspersoner ved afskaffelsen af en helligdag (https://fagbladet3f.dk/artikel/topoekonomer-kritiserer-regnestykke-om-store-bededag).

Ellers er der noget, jeg helt har misforstået eller blot overset. Fortæl mig det gerne, for jeg forstår det ikke. 

Lad os se på et par eksempler – og I må naturligvis gerne komme med jeres gode eksempler i kommentarsporet … 

 

Hvad med virksomhederne bidrag til BNP? 

Lad os komme tilbage til virksomhedernes bidrag til BNP. Her var mit argument, at den øget kapacitet skal kunne konverteres til en øget omsætning, og dette kom næppe til at ske. Vi ved jo, at øget kapacitet ikke hænger sammen med øget salg. Jo, hvis en sælger arbejder en dag mere, så må man jo håbe, at der kommer et øget salg. Bevares.

Men tænk på alle de eksempler på hvor virksomhedernes omsætningen på ingen måde vil blive påvirket af en dag mere på arbejdsmarked om året: 

  1. Det kan være den finansielle sektor, hvor renterne på lån eller indestående ikke påvirkes. Forsikringer eller pensioner forbliver også uændret
  2. Det kan udlejning (huse, biler etc.), hvor der bliver udlejet på månedsbasis 
  3. Det kan være serviceaftaler eller outsouring, hvor prisen på grisen er månedsbaseret 
  4. Alle de brancher, hvor efterspørgslen er konstant uanset om man går på arbejde eller ej. Det kan være hele forsyningssektoren, hvor lys, vand og varme næsten ikke ændres. 

Uanset hvad man bruger som eksempel, så er der stadigvæk en masse, som kan gå galt bare fordi det giver os under en halv procent mere kapacitet. 

Dette skulle gerne punktere ved det argument, at BNP-bliver øget med en gennemsnitsbetragtning, som var præmissen for de 10 mia. kr. i det ovenstående eksempel. Eller øge arbejdsudbuddet.  

Og hvad med skatteprovenuet? 

Vi bliver nødt til at runde skatteprovenuet. Argumentet var jo at afskaffelse af bededag skulle finansiere forsvarsforliget. 

Præmissen i argumentationen var jo, at halvdelen af BNP-forøgelsen (som vi alligevel ikke tror på) ville ryge tilbage til statskassen. 

Fair nok vil vi se øget momsindtægter – hvis (og kun hvis) at omsætningen konverteres til udbetalt løn. Her vil momsbeløbet (20%) falde tilbage til staten (og ikke som momstilsvar, hvis der var købt varer eller ydelser, som var momsfradragsberettigede). Jeg vil senere i denne blog argumentere for, at der ikke rigtig ville ske en direkte påvirkning af månedslønnene, som følge af denne helligdagsafskaffelse. Dvs. vi ser ikke en forfølgelse af hverken personskatten eller der med øget bidrag fra momsindbetalinger. 

Så er der kun afgifter og selskabsskatter tilbage. 

Afgifter er lidt svært at behandle i dette blogformat, så det må blive en anden god gang. Der kan kun være noget, hvis vores forbrug bliver større som følge af en dag mere på arbejdet. Og dette forbrug er linket hårdt op til en forbrugsafregning. Igen vil rigtig mange afgifter (f.eks. en vægtafgift) ikke blive påvirket.

Vi ved at selskabsskatterne kun kommer i spil, hvis selskaberne faktisk har et overskud og ikke via forskellige ordninger forsøger at undgå denne skat. Men hvis vi antager, at en virksomhed har en overskudsgrad på 10%, så er selskabsskatten 24% af dette – dvs. 2,4% af omsætningen. 

Der er godt nok langt til halvdelen (50%). Eller har jeg misset noget? 

Så mangler vi også at inkludere den indtægtsnedgang (og dermed negative bidrag til skatteprovenuet). som det vil være for hele forlystelsesindustrien (forlystelsesparker, hoteller etc.), som mister muligheden for at sælge en miniferie.

Eller bare de helt generelle markedsændringer, som kan få markederne til gå op og ned. Bare se hr. Elon Musks prisændring af Tesla. Dette kommer til at give en kæmpe ændring af hele bilmarked i en størrelse, som får en halv procent til at virke som en lille krusning på det store hav. 

 

Hvordan vil vores lønninger blive påvirket? Og vil det give noget i forhold til skatteprovenu, som kan betale for forsvarsforliget?  

Noget af argumentet er, at vi kommer til at arbejde mere, får mere i løn og dermed betale mere i skat.  Vi har typisk to typer af lønningsformer for almindelige lønmodtagere: 1) Månedslønnede og 2) Timelønnede. 

Ad 1) Mit postulat er, at månedslønnede ikke kommer til at få mere i løn af alene pga. at skulle arbejde en dag mere. En virksomhed som en del af deres budgetlægning afsætter et beløb til løn til det kommende år. Den evt. lønstigning er dikteret af hvad virksomheden kan betale deres ansatte, så de stadigvæk syntes at deres organisation er attraktiv i forhold til alternativerne på marked. Der er i år eksempler på ønsker om lønstigninger fra div. Fagforbund på mellem 10-15%. Hvis de ansatte skulle have kompensation for én dag alene, så skulle arbejdsgiver hæve lønnen under en halv procent. Det betyder ingenting i det store billede. Her kommer en helligdag ikke til at bidrage til noget – og dermed ej heller det skatteprovenu, som påstået skulle finansiere festen.   

Ad 2) Timelønnede vil rigtig nok få en arbejdsdag mere og antageligvis 7,5 timer gange antageligvis 160 kr. i timen. Der er ca. 330.000 timelønnede jf. Danmarks Statistik (antal fuldtidsbeskæftigede i 2021 – kilde: https://www.statistikbanken.dk/LONS30). Dvs. et bidrag på antageligvis maksimalt 396 mio. kr., som vi så kan få et skatteprovenu ud af. Her skal vi nok trække de fra, som arbejder skiftede arbejdstider (dvs. også søn- og helligdage). Dette skatteprovenu kan også blive ædt op af at virksomhederne ikke har arbejde til dem – og sender dem hjem, qua bl.a. det manglende salg. Dit gæt er lige så godt som mit om hvilken andel af de små 400 mio. kr., som vi kan få et skatteprovenu af – og til hvilken skatprocent (kan vi antage en mellemskattesats)? 

Eller når vi nu er ved søn- og helligdage. Her gælder det, at de timelønnede normalt opnår et tillæg for at arbejde på netop disse dage. Dette tillæg vil ved bortafskaffelsen af bededag frafalde og reducerer skatteprovenuet, som derfor skal fratrækkes det samlede billede. Derudover opnås der en gennemgående utilfredshed og manglende lyst hos de lønmodtagere, der normalt har haft denne gode ved at arbejde på en helligdag. 

Specielt sundhedsområdet i staten, regioner og kommunerne kan opnå en besparelse her, da der ikke skal udbetales dette tillæg. Det giver en mindre udgift. Dvs. det har intet med BNP-forøgelsen, som ellers blev argumenteret for tidligere i denne blog. 

 

Hvad med firedagsarbejdsugen? 

Uha, firedagsarbejdsugen kan være en dræber for regeringens business case. Vi har 52 uger på et år. 5-6 af dem går til ferier og yderligere et par til helligdage. Lad os bare sige, at vi har 45 uger, hvor der så ryger 45 dage fra. Dette sættes i relief i forhold den ene dag, som lægges til kapaciteten. Uanset, så tanken med den fire-dags uge, at vi fastholder vores produktivitet. Dvs. BNP bliver fastholdt og arbejdsudbuddet er fortsat uændret – og ikke forsøget, som i argumentationen. 

 

Hvad med it-systemerne? Og alt det som skal ændres?

Nu skal jeg jo ikke glemme, at det er version.dk, som jeg skriver en blog på. Dvs. kan der ikke være en masse arbejde ved at skrive it-systemerne om, så de har en helligdag mindre? Kan det ikke give lidt bidrag til det arbejdsudbud, som regeringens regnefolk har regnet sig frem til? Næppe tænker jeg. De fleste systemer i dag er konfigureret, så det er lige så nemt at fjerne denne helligdag, som det er at fjerne en linje i et xls-ark. 

Dog vil folkekirken få et kæmpe arbejde med at ændre deres ritualer – og alle de steder hvor dette står. Her kommer vi næppe til f.eks. at udskifte alle sangbøger på en gang. Derfor er det også deres vurdering, at det vil mindst tage et årti inden denne ændring er slået helt igennem alle steder.  

 

Og sådan kunne man blive ved … 

Det var mit umiddelbare bidrag til diskussionen om afskaffelse af bededag, og det er slet ikke udtømmende.

Det er – efter min mening – meget tvivlsomt, hvad det er for en økonomisk effekt, som afskaffelse af en helligdag giver. Både på lang og kort sigt. Udover at det udvander vores kulturkristne arv, som jeg finder personlig en trist udvikling.