businesscase.dk > Nyheder > artikler om business case > Resultater fra business case undersøgelsen 2018 giver plads til forbedringer
London eye og skilt med business case undersøgelse 2018

Resultater fra business case undersøgelsen 2018 giver plads til forbedringer

Dette års undersøgelse er nummer syv i rækken af undersøgelser af danskernes brug af business case og gevinstrealisering. I alt har 1stroke været i dialog med over 1.200 respondenter, der alle har bidraget til at give et bedre indtryk af hvordan og hvor mange, der arbejder med business casen.

Hovedtrækkene fra dette års undersøgelse

  1. Business casens gevinstrealisering har trange kår
  2. Det er de forkerte, der skriver business casen
  3. Der er en mangelfuld overlevering af business casen
  4. Virksomheder og organisationer mangler viden og kompetencer
  5. Private som offentlige virksomheder mener, at både store og små projekter har fordel af en business case og plan for gevinstrealisering.

Og hvorfor gør de sig så gældende?

Ad 1.: Business casens gevinstrealiserings trange kår

Udfordringen er, at organisationen ikke gør, som den skal. Det skyldes bl.a., at ansvaret for beskrivelse af gevinstrealiseringen forankres i projektet og ikke hos gevinstejeren, hvor den bør være. Dette er meget kulturbåret, så organisationerne i den grad skal til at arbejde med kulturen. Der mangler i et vist omfang en performance- og resultatkultur, der kan hjælpe gevinstrealiseringen på vej i organisationer og virksomheder. Ydermere er der i mange organisationer er væsentlig modstand mod forandringer, og det står i vejen for at realisere gevinster – igen en ledelsesopgave, som skal løftes, af forretningen.

Ad 2: Det er de forkerte, der skriver business casen

Det er ofte forretnings- eller IT-projektlederne, der får ansvaret for at skrive business casen, mens styregruppeformændene i mindre og mindre grad er pennefører på dette vigtige dokument. Det udfordrer gevinstrealiseringen, da projektlederne typisk er videre til det næste projekt, når selve implementeringsprojektet er gennemført, og gevinsterne skal realiseres. Når de forkerte skriver business casen, betyder det, at det reelle potentiale ikke bliver dokumenteret eller beregnet korrekt og vigtigst, da ejerskabet er uklart. Det er vigtigt at have fokus på og ejerskab til gevinstrealisering i organisationen i både top- og linje-/forretningsledelsen.

Ad 3: Mangelfuld overlevering af business casen

Den ofte mangelfulde overlevering af business casen fra forretningen til projektet og fra projektet tilbage til driften (forretningen) har katastrofale følger. Både fordi, at det viser, at samarbejdet mellem forretnings-/linje-ledelsen og leveranceorganisationen ikke fungerer, men også på grund af det manglende fokus på og ansvar for at sikre gevinsterne.

Ad 4: Virksomheder og organisationer mangler viden og kompetencer

En stor del af de offentlige og private virksomheder tilkendegiver, at de ikke har tradition for at udarbejde business cases, som den primære grund til ikke at udarbejde en. Og samtidig føler de, at de mangler de rette målings- og opfølgningsværktøjer. Både private og offentlige organisationer vil gerne blive bedre til at udarbejde business casen og den efterfølgende gevinstrealisering. I særdeleshed vil de gerne blive bedre til at estimere omkostninger og gevinster. Dette gælder både før og efter projektet starter. Især den offentlige sektor tilkendegiver, at de kan blive bedre til at indarbejde business casens mål som personlige mål for eksempelvis direktører og chefer.

Vil du læse mere om 1strokes business case kurser? Se mere her.

Ad 5: Private som offentlige virksomheder mener, at både store og små projekter har fordel af en business case og plan for gevinstrealisering

Og dette på trods, at især det offentlige har den holdning, at business case tankegangen ikke virker for dem. Måske fordi, den offentlige business cases har en tendens til i mindre grad at hænge sammen med organisationens strategi end tidligere. Potentialet for mange business cases i den offentlige sektor baserer sig på proces- og kvalitetsforbedringer. Områder, der traditionelt har haft sværere ved at blive realiseret end eksempelvis budgetforbedringer ved besparelse på indkøb m.v. Der er dog en overvægt blandt de offentlige besvarelser om, at en business case og en plan for gevinstrealisering vil være en fordel.

I forhold til de private virksomheder, så har de oftest fokus på at anvende business cases i forbindelse med etablering af nye forretningsmodeller. Her er der fuld fokus på gevinstrealisering, da de ellers ikke vil overleve større investeringer. Såvel private som offentlige virksomheder mener, at der ikke bør være en grænse for, hvornår business casen skal udarbejdes. Man skal hellere skabe en kultur, hvor business casen ”vokser med opgaven”. Dvs. man starter småt og skalerer efter behov.

 

Er du interesseret i at læse de samlede resultater fra undersøgelsen, kan du finde dem her