businesscase.dk > Nyheder > Uncategorized > Dissektion af en business case: IoT – lige til skraldespanden
IoT sensor

Dissektion af en business case: IoT – lige til skraldespanden

Ved brug af IoT skal dimsen give en funktion, som brugerne gør noget for at få noget ud af. Ellers har vi bare købt teknik for teknikken skyld. Klassisk problemstilling, som vi har set 1000-vis af gange før. Hvis man skal komme med nogle generelle betragtninger om business casen for IoT dimser, så skal man huske på, at det er en ny funktion sammen med adfærdsændringer, der giver gevinsterne. Der er selvfølgelig eksempler på, at nye funktioner alene giver gevinster, f.eks. noget blive skiftet ud med noget andet og dette er billigere i strøm.

Københavns Kommune udruller en IoT løsning, som er lige til skraldespanden på den fede måde

Løsningen går ud på, at Københavns Kommune monterer sensorer i alle offentlige skraldespande, så man har tjek på om den enten lugter eller skal tømmes. Godt tænk, Nordsense! Dvs. man kan nemmere holde byen ren. Det vil vi jo alle gerne have. Københavns Kommune er ikke de eneste. San Fransisco er også blevet en case for Nordsense – bare se den reportage fra NBC.

Hvad er den egentlige business case?

Jeg mener, at der en række fordele ud over ”blot” en tom skraldespand. Og jeg har indtil videre identificeret fem hovedbidrag eller, som jeg kalder det, fem arketyper:

  1. Reduktion af omkostninger – TCO – denne arketype er typisk mest populær hos økonomidirektøren og hans område, da dette bidrager til en omkostningsreduktion. Vi må forvente, at via målrettet logistikstyring af tømning, kan den samme service håndteres af færre medarbejdere. Færre medarbejdere kan føre til en mindre maskinpark og evt. et reduceret antal depoter. Alt sammen noget, som er nemt at realisere med en regnskabsmæssig effekt. Nordsense har eksempler på at kunne spare mellem 30 og 50% af skraldespandstømninger.
  2. Gladere borgere – mindre tid på klager. Normalt er der en sammenhæng mellem overfyldte affaldsbeholdere og antallet af klager hos kunderne. En klage er spild jf. LEAN. Og en klage kan koste rigtig meget tid for mange interessenter. Færre klager kan frigive en del tid hos interessenterne, men typisk ikke give en regnskabsmæssig effekt.
  3. En renere by – og dermed en mere attraktiv by. Et eksempel på en mere politisk agenda, er at byen ønsker at tiltrække borgere ved at fremstå som en ren by. Løsningen vil i denne forbindelse kunne bidrage til det. Den er en af de svære bidrag til business casen, da der dels ikke kommer en procesforbedring eller en regnskabsmæssig påvirkning – men skal måles via noget, som rigtig mange andre forhold kan påvirke.
  4. Forbedringen af arbejdsmiljøet. Et bidrag i den social økonomiske afdeling er forbedring af arbejdsmiljøet, da man forventer at løsningen samlet set vil kunne reducere antallet af løft. En reduktion af løft vil alt andet lige også forbedre det fysiske arbejdsmiljø.
  5. Forbedring af hygiejnen. En renere by kan også måles ved reduktion af skadedyr, som har relation til at affaldsbeholdere ikke er tømt rettidigt. Det er der følgeomkostninger forbundet med.

Topledelsen skal have fokus på hvorfor!

Dem af jer, som kender mig, ved, at jeg nu vil komme ind på følgende emne: Hvad er det for et behov, som vi vil prøve at løse med IoT dimsen? Hvad er årsagen til, at vi nu skal putte IoT ned i skraldespanden? Det er præcis det, som første afsnit af en business case skal indeholde, nemlig baggrunden for vi har brug for denne investering.

Forhåbentlig er svaret ikke, at naboen har en, så det skal vi også. Eller andet i den dur.

Vil du vide mere om business cases, kan du læse mere her