New public management implementeres forkert
Skrevet af Jimmy Kevin Pedersen Ass. Partner, 1stroke. Ekstern lektor IT-Universitetet.
Når New public management ikke lever op til forventningerne, er det ikke fordi styringsmodellen fejler, men fordi New public management implementeres forkert.
Når New public management ikke lever op til forventningerne, er det ikke, fordi styringsmodellen fejler, men fordi New public management implementeres forkert. Når den decentrale og markedsorienterede styring tæt på brugerne bliver ”kørt over” af ønsker om central detailstyring, som eksempelvis i det velkendte ”minuttyrani” i ældreplejen, går det galt. Eller når kommunernes metodefrihed og selvstyre udfordres gennem centrale foranstaltninger.
New public management har ifølge de britiske forskere Christopher Hood og Ruth Dixon leveret ringere service for flere penge. Jacob Torfing, forsker på RUC, har i en kronik i Videnskab.dk viderebragt resultaterne af den britiske undersøgelse. Det er et af de senere års mange forsøg på at miskreditere New public management.
30 års fødselsdag
I mere end 30 år har den offentlige styringstænkning i de vestlige lande, herunder Danmark, været baseret på New public management. Den har bragt brugerorientering, markedsgørelse og præstationsfremmende styringsmekanismer ind i den offentlige sektor og afløst den eksisterende bureaukratiske styringstænkning.
New public management er ofte kritiseret for at levere en ringere servicere for flere penge. Det viser de britiske erfaringer og et datagrundlag, som artiklen anerkender har været mangelfuldt og upålideligt. New public management og teknologiske rationaliseringsgevinster til trods har der alligevel været betragtelige stigninger i de offentlige driftsomkostninger. Hertil kommer øget utilfredshed med den offentlige sektor baseret på stigende antal klager og sagsanlæg.
Det er naturligvis en ”alt andet lige” betragtning, som er vanskelig at eftervise. Men faktum er, at den offentlige sektor i de seneste 30 år i de fleste vestlige lande har finansieret løsningen af stadig flere opgaver. Derfor er det ikke underligt, at driftsomkostningerne stiger. Men det har ikke noget med new public management at gøre. Det handler om hvad, den offentlige sektor skal løse af opgaver og ikke hvordan, dvs. forskellen mellem politik (ledelse) og styring (management).
Vejen mod god implementering
Ved at lade konkurrence, markedsorientering og professionel ledelse være drivkræfterne i styringen vil de fordele, som vi ser fra det private marked kunne opnås i den offentlige sektor. Innovation og borgerinddragelse, samt en styrkelse af medarbejdernes kompetencer vil gå ”hånd i hånd” med mere effekt for pengene. Brugen af moderne styringsværktøjer; business cases, big data og ny teknologi bidrager i høj grad til effektiviteten.
”New public management skal ikke ud med badevandet. Der er stadig et stort potentiale for en bedre offentlig sektor i Danmark. Udfordring er i højere grad at lade sig inspirere af den private sektor – og bruge værktøjer som business cases, gevinstrealisering og big data,” siger Jimmy Kevin Pedersen, 1stroke
Det vil være derfor være forkert at smide de gode principper ud, bare fordi New public management implementeres forkert eller kun delvist. Tværtimod er der behov for en mere decentral styring af den offentlige sektor, så den får rammerne for i endnu højere grad lade sig inspirere af, hvad der sker i den private sektor. Det gælder både med hensyn til brugerinddragelse og innovation/disruptiv innovation, samt at have bedre styr hvilke gevinster de forskellige tiltag giver, og hvordan disse gevinster realiseres. Business cases og gevinstrealisering er stærke værktøjer i en solid værktøjskasse – både for offentlige og private virksomheder.
Se artikel på Videnskab.dk.
Læs mere om kurser i Business case og gevinstrealisering på 1stroke.dk.
