businesscase.dk > Nyheder > Aktuelle nyheder > El-bilen som business case
Illustration: Photo by Sarmad Mughal from Pexels

El-bilen som business case

Martin J. Ernst har i flere omgange skrevet om business casen for klimatiltag. Det har som udgangspunkt ikke været det mest fængende, men har ikke afholdt ham fra at gribe pennen og sætte fokus på el-bilen som business case.

Han mener, som mange andre, at klimaet er vigtigt, men at der skal være et generelt incitament for at gå ned ad den klimavenlige vej. Specielt skal der være et økonomisk incitament. Ellers sker der ikke en hat, medmindre man er super idealist, filantrop eller en svensk teenager.

Han har på version2.dk udgivet to blogs med udgangspunkt i el-bilen, nemlig el-bilen skal være en bedre business case – og et svar på de mange kommentarer, der ramte den første blog.

El-bil eller noget helt andet …

Jeg skal lige skynde mig at sige, at når jeg skriver el-bilen, så kan det også være andre køretøjer på drivmidler som f.eks. brint, som alle mener bliver det næste. Der findes en del artikler om forskellen på brint og el – en af de mere ”snakkende” er dem fra bilbasen. Grunden til mit fokus på el-bilen er alene, at det er den, som er mest relevant personligt for mig.

Burde være i målgruppen, men gør det ikke…

Martin står selv i den situation at hans leasingbil skal leveres tilbage om et par måneder og af hensyn til klimaet, og som en, der bor og arbejder i byen med maks. 12-15.000 km om året, vil han være en super kandidat til en el-bil.

Men det giver bare ikke mening – i hvert fald ikke økonomisk. Heller ikke for andre for den sags skyld…

I det hele taget er hele afgifts- og skattesystemet ikke skruet sammen, så det kan være en god case, som man vælger til, så det bliver en god case for begge parter. Og så kommer det ikke til at ske. Så simpelt er det.
Det sker bare det, at man vælger den billigste løsning – medmindre man er en stædig idealist. Vi ser det med de økologiske varer.


Hvis økonomien var stram, så gik man ikke hen og købte økologisk. Det samme kommer til at ske med bilen. Vi kommer ikke til at give flere tusinde kroner mere om måneden både i firmaet eller som privat person.

Hvor er vores politikere henne i det her?

Men det skal da ikke være firmaet, som skal skabe denne forandring? Vores politikere skal sikre den ved at skabe et incitament til, at vi gør det rigtige for miljøet?

Og det rigtige er ikke kun at give flere afgifter eller forbud, som der er på tale, når borgmestre ønsker at forbyde gamle dieselbiler i byen… det er jo en trend, som findes i alle byer. Tyskland gik forreste med nogle af de store byer (og resten kommer helt sikkert til). Stockholm har gennemført dette initiativ i 2022.

Du kan læse begge indlæg om el-bilen som business case på Version 2.dk.