businesscase.dk > Nyheder > artikler om business case > Er Bitcoins og andre cryptovalutaer stadig no-go for bankerne?
Møntformer af cryptovaluta

Er Bitcoins og andre cryptovalutaer stadig no-go for bankerne?

Start 2018 skrev Martin J. Ernst en blog om, hvorfor bankerne hader crypto-valutaer. Og hvorfor forhindrer de deres kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere i at bruge dem?

Spådommene i 2017 var, at Bitcoin kursen ville eksplodere i 2018. Man kan roligt sige, at der skete noget helt andet. Kursen blev ved med at falde, og flere crypto-valutaer oplevede eller var tæt på ”dødskrydset”, dvs. den tekniske analyse siger, at det bliver en investering, man kun vil tabe på.

Bitcoin 10 år

I starten af 2019 fyldte Bitcoin rundt, men den fik ikke nogen nævneværdig opmærksomhed, slet ikke som den hype Bitcoins oplevede i slutningen af 2017.

 

Læs: Blockchain og business case – hvordan hænger det sammen?

 

Der er ingen tvivl om at crypto-valutaer og ikke mindst blockchain vil blive større i 2019. Men hvad vil der ske i 2019? Det handler om meget andet end kursen.

Tillidsbrud

Bitcoins og andre crypto-valutaer bliver ikke bankernes største hovedpine lige nu, da de har et andet og mere presserende problem; nemlig tillid. Og alle ved, at tillid skal tjenes.

Nogle vil sikkert antyde, at bankerne er specielt udsat, og vi har igennem tiderne set ganske mange ikke kun danske eksempler på lemfældig omgang med moral og etik (så meget at vores Dronning helt fair tog det op i sin nyhedstale). Nogle (og sikkert de samme) vil påstå, at crypto-valutaer er svaret på at bypasse bankerne og dermed fjerne ”the trusted 3rd party”, som man ikke kan stole på.

Crypto-valutaer er meget spekulativt, så det er noget af det, man sikkert vil investere senest i (først aktier, obligationer, hus og herefter lidt mere eksotiske ting som guld, vintage biler etc.). Så Martins postulat er, at når vi ser en bedring på de traditionelle finansielle markeder (de genvinder tilliden hos forbrugerne), så vil vi efterfølgende også se en opblomstring af de mere eksotiske investeringer som netop crypto-valutaerne. Men det sker ikke overnight.

2019 bliver ikke året, hvor der kommer et seriøst alternativ til bankerne baseret på blockchain. Det er Martins bud.

Læs mere i Martin J. Ernst blog på Version2.dk